Oopsies med cheddarost og sesamfrø

sesamoopies1Da en kollega forleden introducerede mig for noget hun kaldte ostebrød, og som var bagt uden stivelse, vakte det min interesse! Henover vores frokost talte vi om LCHF livsstilen som hun lever efter, og som kort fortalt går ud på, at man spiser fødevarer med høj fedtproducent, men undgår kulhydrater.

Efter vores snak var jeg inde og søge lidt på dette ostebrød, som åbenbart er meget populært i LCHF livsstilen og kaldes oopsies. Der ligger et hav af forskellige opskrifter på disse oopsies på diverse blogs og hjemmesider. Jeg forsøgte mig frem til denne variant, og jeg synes faktisk, at jeg kom frem til et ret godt resultat. Jeg turde ikke bage en større portion, men de blev i den grad godkendt – og jeg tror ikke der går længe inden jeg skal have lavet en portion mere.

Disse oopies mætter virkelig godt, og er ideele til frokost. De egner sig både til madpakken med pålæg og ost, eller kan tages med på farten og spises uden tilbehør.
sesamoopsies3
Oopsies med cheddar og sesam, 4 stk.:
3 æg
1/2 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
100 g. cheddarost
10 g. fiberhusk
1 stor tsk. sesamfrø
Sesamfrø til drys

Forvarm ovnen til 150 grader. Del æggeblommer og hvider i hver sin skål. Tilsæt salt og bagepulver i skålen med æggeblommerne. Pisk til du får en skummet konsistens. Tilsæt cheddarosten i skålen med æggehvider og pisk – tilsæt herefter fiberhusk. Vend nu massen med æggeblommer ned i æggehviden og rør til dejen er jævn – tilsæt 1 stor tsk. sesamfrø. Dejen fordeles i små klatter på en bageplade, drysses med sesamfrø på toppenog bages i 30 minutter.

Jeg håber I har haft en rigtig dejlig weekend 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *