Fredagsglimt og ferietanker

ferietanker1

Jeg er en af de heldige, som endnu ikke har holdt sommerferie. Heldig fordi jeg stadig har min ferie til gode, mens de fleste er vendt tilbage til hverdagen. Jeg går på ferie på torsdag i næste uge, så nedtællingen er begyndt! I disse dage er R og jeg ved at planlægge vores ferie. Rejse det skal vi, men vi har endnu ingen bestilt. Jeg er sikker på, at vi nok skal komme afsted, men jeg glæder mig til at det hele falder på plads, så planlægningen for alvor kan begynde. Der er så mange steder jeg gerne vil se og opleve. 

Solen skinner, jeg har fået fri fra arbejde og aftensmaden er sat i ovnen. Lige nu sidder jeg og gør mig tanker om, hvad jeg skal bruge min sommerferie – som er lige rundt om hjørnet – på.

Jeg har al mulig grund til at glæde mig – min ferie tyder på at blive skøn!

♥ Hvor end vi rejser hen, bliver kameraet taget med. Små glimt skal foreviges, så R og jeg altid kan mindes vores første charterrejse sammen. 

♥ Vi skal bade i havvand, og vi skal spise på skønne restauranter i det store udland. Vi skal se solen gå op og ned, og vi skal drikke kølige drinks ved stranden.

♥ Tid skal tilbringes med mennesker jeg holder af, og som jeg ser for sjældent til hverdag

♥ Jeg har fødselsdag i august – og midt i min sommerferie. Jeg skal arrangere og invitere til en lille fødselsdagsfest – hvis vejret er godt, skal den holdes i haven.

ferietanker2ferietanker3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *