Fødselsdag og brownie med flødeosttopiing

FødselsdagskageJeg har fødselsdag – så i dag er alt tilladt! Jeg bliver 20 år, så selvfølgelig skal det fejres! Jeg tog fra kontoret allerede 12.30, og nyder at have en dag der bare er min  ♥

Inden længe kommer min mor forbi til fødselsdagskage. I aften skal jeg fejres med lækkert mad på en italiensk restaurant.  Jeg kan næsten ikke vente! Er gået forbi den restaurant evig eneste hver aften efter træning, og der dufter altid så himmelsk. På lørdag har jeg inviteret hele familien og mine bedste veninder på champagne brunch. Der bliver vist taget revanche for ugers ”kalorieunderskud” i disse dage men hey, nogle gange skal man bare nyde livet.

Fødselsdagskagen er jeg blevet anbefalet af Maiken, som står bag bloggen Dronningemad og som jeg er i et bloggernetværk med. Den lod til at være alle kalorierne værd og åh ja!! Jeg bagte kagen i går aftes, da den skulle med på arbejde kl. 7 i morges. Kagen faldt i god jord hos samtlige kollegaer. Jeg må også indrømme, at dette er en af de absolut bedste kager jeg til dato har bagt. Hold nu op den er god! Jeg er STOR chokoladefan og denne kage er bare som sendt fra himlen!

Brownie, 1 lille bradepande (eller springform):
25o g smør
100 g valnødder
100 g mørk chokolade
5 æg
500 g sukker
100 g kakao
120 g hvedemel

Topping:
200 g flormelis
75 g blødt smør
150 g flødeost
30 g kakao

Brownie: Forvarm ovnen på 185 grader (170 grader v. varmluft). Hak valnødder og chokolade groft. Smelt smørret og lad det køle en smule. Mens smørret køler, pisk æg og sukker sammen til en lys og luftig masse. Bland hvedemel og kakao og vend det i dejen. Tilsæt det smeltede smør, og rør de hakkede valnødder og chokolade i. Hæld dejen i enten en smurt form. Vælg selv om du ønsker kagen rund eller firkantet. Jeg brugte en form på 25×50 cm. Bag kagen i 35 minutter. Tjek om kagen har nok ved at føre en pind ned midt i kagen. Husk på, det er en brownie og den skal ikke gennembages! Der skal altså gerne være  lidt rester på pinden når du fører den op af kagen.

Topping: Pisk det bløde smør med flormelis og kakao. Tilsæt kold flødeost (jeg brugte Philadelphia) og pisk det til det bliver luftigt. Smør nu topping på kagen og smag en bid af himlen ♥

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *