Efterårsstemning

cafegran_edited-1
Jeg elsker efterår! Når bladene falder af træerne, de mørke morgener, de smukke farver og de lange aftener. Efteråret er så dejligt, og jeg har ferie i hele uge 42! Ugen skal dedikeres til morgentræning, læsning, caféhygge og lange gåture ♥

Har i mon også efterårsferie? Og hvad laver I, i uge 42?

Den seneste uge har jeg været på internatkursus, hvor jeg på dag 2 lagde mig med en god gammeldags influenza – øv! Inden jeg tog afsted, blev jeg forkælet med brunch på Café Gran i Horsens. Jeg er vild med det sted, som serverer de lækreste anretninger tilpasset sæsonen.

Imorgen får jeg et par veninder på besøg. Jeg sidder og skrubler lidt over hvad jeg skal servere. Jeg tror valget falder på de ovnbagte æbler, og som er en perfekt efterårsdessert, som også sagtens kan snackes til eftermiddagskaffen. Æbler tilhører virkelig denne årstid, og hvad er bedre end at bruge sæsonens frugter og grøntsager. Find opskriften her

Bagtæble22015

Resten af dagen skal tilbringes på sofaen med en kop te og en god bog. For tiden læser jeg Blogbogen af Julia Lahme, som jeg er stor fan af! Har I besøgt hendes skønne blog Julialahme.dk? Hvis ikke, er den absolut et klik værd!

Ha’ en skøn mandag ♥

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *