Dadelkugler

dadelkugler2_edited-1

Dadler har været ekstremt hypet det seneste år, og jeg er hoppet totalt med på den vogn. Som jeg vist har nævnt før, synes R at dadler var en spise jeg absolut gerne måtte beholde for mig selv, da jeg lærte ham at kende. Første gang jeg introducerede ham for noget med dadler, var det dadelkugler – han takkede pænt nej! Den holdning skal jeg lige love for er ændret. Nu går han og hapser dadler, når vi har en pose eller bakke til at ligge i køleskabet. Han spiser da også glædeligt mine dadelkager, når jeg laver en portion af dem. Nu må vi se, om jeg snart heller ikke kan have mine dadelkugler for mig selv.

Dadelkuglerne fungerer perfekt som snack og er et sundt og let alternativ. Oveni købet er de lette at lave og kræver ikke mange ingredienser. Jeg er vild med dadelkuglerne, og når jeg tænker nærmere over det, så er det faktisk helt okay hvis jeg får dem for mig selv! :-)

dadelkugler1_edited-1dadelkugler3_edited-1

Dadelkugler, ca. 30 stk:
200 g. fint hakkede mandler
1/2 dl. kokosmælk
150 g. dadler (kerner fjernes)
100 g. revet kokos
2 spsk. ren kakao

Bland og stavblend alle ingredienser. Hvis konsistensen er for tør, tilsæt et par teskefulde vand. Tril dejen til små kugler og drys dem evt. med revet kokos, lakrids- ell. kakaopulver. Prøv også frysetørrede bær!

Let ikke? Velbekomme ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *