Chokoladecookies fra Den store bagedyst

chokoladecookies

Er jeg den eneste der elsker mad- og kageprogrammer? Kan se det i flere timer, og jeg får altid lyst til at nørde i køkkenet, når jeg ser disse programmer. Fortiden sluger jeg afsnittene af Den store bagedyst.

Jeg faldt over en opskrift på lækre chokoladefyldte cookies cookies og tro mig, denne opskrift er virkelig indbegrebet af ægte chokoladecookies. Opskriften er udviklet af Christian Tøstesen som deltog i Den store bagedyst på DR1 i 2012. Opskriften er ret let, men resultatet er fantastisk. Prøv dem ♥

Chokolade cookies, 20 stk.:
∙ 200 g. hvedemel
∙ 50 g. kakao
∙ 1 tsk. salt
∙ 200 g. god, mørk chokolade til smeltning
∙ 100 g. god, mørk chokolade, groft hakket
∙ 300 g. rørsukker
∙ 175 g. blødt smør
∙ 3 æg
∙ 1 tsk. vaniljesukker
∙ 1 tsk. natron
∙ Evt. hvid chokolade til pynt

chokoladecookies1

Forvarm ovnen på 170°C. Smelt 200 g. af det mørke chokolade over et vandbad. Pisk rørsukker og det bløde smør i 2 min. Tilsæt æggene et ad gangen mens du fortsætter piskningen. Bland den nu smeltede chokolade i æggemassen og rør til du opnår en ensartet masse. Tilsæt 100 g. grofthakket mørkchokolade og sigt mel, kakao, salt, natron og vaniljesukker i massen. Placer 20-24 klatter af din masse på en bageplade og bag kagerne i ca. 20 min. Vent til kagerne er afkølet, og pynt dem som du har lyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *